Pelsomsyning - hvad kan lade sig gøre?

Pelsomsyning - hvad kan lade sig gøre?

Pels-omsyning – pris, muligheder og gode råd før du ændrer din pels

Har du en ældre pels hængende i skabet, som ikke længere passer til din stil eller føles for tung at bruge? Så kan en pels-omsyning være den perfekte løsning. Mange bliver overraskede over, hvor stor forskel små ændringer kan gøre på både pasform, komfort og udseende.

I dette blogindlæg gennemgår vi alt, du hvad bør vide om pels-omsyning, priser, muligheder og hvilke ting du skal være opmærksom på, før du beslutter dig.

Hvad er en pelsomsyning?

En pels-omsyning betyder, at man ændrer eller moderniserer en eksisterende pels. Det kan være alt fra mindre justeringer til en komplet ombygning af modellen.

Typiske ændringer kan være:

  • Afkortning af pelsen

  • Afkortning af ærmer

  • Ændring af pasform

  • Gøre pelsen større eller mindre

  • Nyt lukketøj eller lynlås

  • Modernisering af snit og silhuet

  • Komplet redesign af pelsen

Mange vælger at få syet deres pels om, fordi modellen virker gammeldags, fordi pelsen er for tung, eller fordi den er arvet og skal tilpasses en ny ejer.


Min pels vejer for meget

En af de mest almindelige årsager til, at kunder ønsker en pels-omsyning, er faktisk vægten.

Mange ældre pelsmodeller – især modeller fra 7–10 år tilbage – kan føles tunge og upraktiske i daglig brug. Her handler ønsket om omsyning af pels ofte lige så meget om komfort som om mode.

I mange tilfælde kan man opnå et lettere og mere moderne udtryk ved at:

  • afkorte længden,

  • ændre pasformen,

  • reducere volumen,

  • eller modernisere designet.

Selv mindre ændringer kan gøre pelsen langt mere behagelig at bruge.


Hvad koster en pels-omsyning?

Prisen afhænger af, hvor omfattende ændringerne er, og hvordan pelsen er konstrueret.

Typiske priser på pels-omsyning

  • Afkortning af pels: fra ca. 2.500 kr.

  • Afkortning af ærmer: fra ca. 1.200 kr.

  • Tilpasning af størrelse og pasform: fra ca. 3.000 kr.

  • Stor omsyning eller redesign: typisk 10.000–12.000 kr.

Det er vigtigt at få pelsen vurderet, før man beslutter sig. Nogle løsninger kan blive unødigt dyre, hvis der skal bruges ekstra skind eller foretages store ændringer i konstruktionen.


Tag hensyn til pelsens model

Mange kommer med billeder af nye pelsmodeller og ønsker at få deres gamle pels lavet om til præcis samme design.

Nogle gange kan det lade sig gøre – men ikke altid.

En pels er bygget op efter et bestemt mønster og design, og det har stor betydning for, hvilke ændringer der er realistiske. Hvis man forsøger at ændre for meget, kan man risikere, at pelsen mister sin balance og sit flotte fald.

Derfor anbefaler vi altid, at man tager pelsen med til en professionel vurdering først. Ofte findes der løsninger, som passer bedre til pelsens opbygning – og som samtidig giver et flottere og mere harmonisk resultat.


Vær fleksibel – det giver ofte det bedste resultat

Mange kunder har en klar idé om, hvordan deres pels skal ændres. Men når vi gennemgår mulighederne sammen, viser det sig ofte, at en anden løsning fungerer bedre.

Det kan eksempelvis være:

  • at afkorte pelsen fremfor at sy den helt om,

  • at ændre pasformen i stedet for modellen,

  • eller at modernisere detaljerne fremfor hele konstruktionen.

Jo mere fleksibel man er, desto større er sandsynligheden for et godt resultat – både æstetisk og økonomisk.


Pas på med for store ændringer

Ved meget omfattende omsyninger kan man komme til at ændre så meget på pelsens design, at det bliver svært at bevare et flot og naturligt resultat.

En god pels-omsyning handler ikke nødvendigvis om at ændre mest muligt – men om at ændre det rigtige.

Ofte er de bedste løsninger de mest enkle.


Arvet eller brugt pels? Så skal skindet undersøges

Hvis pelsen er arvet eller købt brugt, er det vigtigt først at kontrollere skindets stand.

Er skindet blevet mørt med tiden, kan det begrænse mulighederne for omsyning. Hvis skindet derimod stadig er stærkt og smidigt, kan man ofte give pelsen et helt nyt liv.

Det er ofte muligt at:

  • gøre pelsen 2–3 størrelser større eller mindre,

  • ændre silhuetten,

  • eller skabe et mere moderne look.


Salami-metoden – en sikker måde at ændre pels på

Hvis man er usikker på, hvor meget pelsen skal ændres, anbefaler vi ofte det, vi kalder “salami-metoden”.

Det betyder, at man foretager ændringerne i mindre trin:

  1. Først afkortes pelsen

  2. Derefter prøves den af i brug

  3. Eventuelt justeres detaljer som lukketøj eller lynlås

  4. Til sidst vurderes behovet for yderligere ændringer

På den måde undgår man forhastede beslutninger og får bedre mulighed for at finde den helt rigtige løsning.


Hvornår kan det bedre betale sig at købe en ny pels?

Nogle gange vil en ny pels være den bedste løsning se her – især hvis man ønsker meget store ændringer, eller hvis den gamle pels er meget slidt.

Det afhænger blandt andet af:

  • pelsens kvalitet,

  • skindets holdbarhed,

  • værdien af pelsen,

  • og hvor omfattende ændringerne skal være.

Har pelsen stor affektionsværdi, vælger mange stadig en omsyning. Men det er vigtigt at få en ærlig vurdering af, hvad der bedst kan betale sig.


Tag gerne en veninde eller et familiemedlem med

Det kan være svært at beslutte sig alene. Derfor vælger mange at tage en veninde eller et familiemedlem med til vurderingen.

Det giver ofte større tryghed og gør det lettere at træffe den rigtige beslutning.


Få professionel rådgivning om pelsomsyning

En pels-omsyning kan være en fantastisk måde at få nyt liv i en pels, du allerede ejer. Men det kræver den rigtige vurdering og de rigtige løsninger.

Jo bedre man tager hensyn til pelsens model, kvalitet og muligheder, desto bedre bliver resultatet.

Overvejer du at få syet din pels om, er det bedste første skridt altid at få den vurderet professionelt.

Overvej efter en pelsomsyning af få den opbevaret om sommeren. Se her:

Tilbage til blog